Spring til...

Tag på udflugt fra Skælskør havn

Lån en gratis cykel, snør vandrestøvlerne eller snup bussen ud i det blå - her venter skønne oplevelser

Hop på cyklen

Havnen stiller gratis cykler til rådighed for betalende gæster. Nøgler udleveres på havnekontoret i åbningstiden.

Vi har en ladcykel samt cykler i både børne- og voksenstørrelser, og barnestole til de helt små. 

Udflugter

Sejler du med børn om bord, er Skælskør og omegn en stor oplevelse for hele familien.

Der er busstop på havnen i retning mod Slagelse eller Næstved. 

På havnekontoret hjælper vi gerne med inspiration og brochurer til udflugter.

Ca. 3,5 km fra havnen ligger den idylliske Kobæk Strand, hvor der er bygget en ny badebro med badeplatform for småbørn.

Udflugtsmuligheder

  • Besøg Bymuseet.

  • Borreby Slot med den smukke park.

  • Oplev den årlige berømte keramikfestival.

  • Er du til naturoplevelser, kan det anbefales at besøge Borreby Mose, som er kendt for sit rige fugleliv.

  • Snør vandrestøvlerne og oplev de smukke snoede vandreruter i Skælskør Lystskov.

  • En særlig oplevelse er det gamle jernbanespor "Fodsporet", der nu er asfalteret, og gør det muligt at cykle/gå på Fodsporet til Næstved eller Slagelse.

  • Er du til længere udflugter: Besøg vikingeborgen Trelleborg, Skovtårnet i Haslev, eller træopklatring på Kragerup gods eller ved skovtårnet i Haslev.
  • På havnekontoret formidler vi gerne kontakten til leje af en personbil.